Om bryllupsfotografen

Mit navn er Louise Houmøller Olesen. Jeg er 34 år gammel, og bor i København med min mand og min datter Caroline.

Jeg er uddannet journalist, men min store passion er fotografi, og siden jeg selv blev gift i 2007, har bryllupsfotografi for alvor grebet mig.

Jeg er håbløs romantiker, og elsker alt der har med bryllupper at gøre. Efterhånden har jeg også en del erfaring dels med fotografering, men også med planlægning, tidsplaner osv. ligesom jeg kender til en del feststeder, kjoleforretninger, systuer, guldsmede mv. Så det er ikke sjældent, jeg hjælper brudepar med de spørgsmål, der måtte være i alle mulige andre sammenhænge end netop fotograferingen.

Min stil er præget af min baggrund som journalist - altså en reportagestil, hvor det ikke nødvendigvis altid er brudeparret, som er i fokus. Mit mål er at fange stemningen ved det enkelte bryllup og personligheden hos det enkelte brudepar - derfor prioriterer jeg et formøde eller to meget højt, så jeg kan høre om nerop jeres fest - og få en idé om, hvem I er.

Som udgangspunkt arbejder jeg alene, men nogle gange medbringer jeg en assistent. Jeg har desuden flere samarbejdspartnere, hvis I ønsker at have to fotografer på jeres dag.

Jeg glæder mig til at høre fra jer - og om jeres store fest. Og det vil være mig en ære, at få lov at forevige netop jeres bryllupsdag.

Jeg tilbyder også børne- og familiefotografering med mere. Se www.LouiseH.dk for mere info.

Med venlig hilsen


Louise Houmøller Olesen
Fotograf