Bryllupsfotografering ifølge Bestdays

Bestdays er mere end bare smukke billeder.

Hos mig er I i sikre hænder fra første kontakt til leveringen af det endelige produkt. Jeg værdsætter den personlige kontakt, og sørger derfor for, at vi kender hinanden, inden I står foran kameraet på jeres bryllupsdag. Dels mødes vi forud for dagen, og dels prøver I at stå foran kameraet til en pre-wedding fotografering, som er inkluderet i mine pakker. Det er min erfaring, at den oplevelse kombineret med et kendskab til hinanden, giver de bedste billeder. Og det er jo det, vi går efter.

Jeg arbejder fotojournalistisk, hvilket vil sige, at jeg er til stede uden at være synlig, og får detaljer, reaktioner og alle de vigtige øjeblikke med. En flue på væggen populært sagt.

Jeg har mange års erfaring med bryllupsfotografering, og jeg ender som regel med at give brudeparrene en masse gode råd til alt ligefra hvornår vielsen skal ligge, til om de skal have høje eller lave lysestager på bordene. Gennem årene har jeg besvaret uendeligt mange spørgsmål om ting, der er relevante for dagen. Og det gør jeg gerne - jeg har trods alt oplevet en del flere bryllupper end den gennemsnitlige dansker qua mit job. Og jeg nyder hvert eneste øjeblik af hvert eneste bryllup!

Jeg tilbyder også andre typer fotografering som børnefotografering, gravidfotografering og erhvervsfotografering - se mere på www.LouiseH.dk